Lokalavisen Skanderborg

Adelgade 101
8660 Skanderborg
Tlf: 87 94 15 30
redaktion@lokalavisenskanderborg.dk

Lokalavisen Skanderborg lever og ånder for at give dig indblik i de vigtigste lokale nyhedshistorier hver uge i printavisen og dagligt på nettet. Vi skriver om alt fra politik til kultur, økonomi, børneliv, butiksliv, sport og lokale konflikter. Vi konfronterer gerne politikerne og har en holdning til den kommune, som vi selv bor og lever i. Lokalavisen Skanderborg er med sine 33.000 ugentlige læsere hele kommunens fælles debatforum og nyhedsmedie.
Lokalavisen Skanderborg er andet og meget mere end et traditionelt ugeblad. Vi vil være med til at sætte problematikker, som den fredede og misligholdte Munkekroen på dagsordenen. Vi vil være et seriøst nyhedsmedie, som samler kommunen og skaber konstruktiv dialog til gavn for udviklingen i kommunen. Vi har høje ambitioner med vores journalistik, som frem for alt skal være vedkommende og helt tæt på vores læsere. Vi bestræber os hver uge på at opsnuse og udvælge de væsentligste historier fra hovedbyerne Skanderborg, Hørning, Galten, Ry og landsbyerne. Som indbygger i Skanderborg Kommune kan du hver uge og hver dag gratis følge med i vores historier om stort og småt, alvorligt og sjovt i dit lokalområde.

Hvis du som annoncør har brug for at få et budskab igennem til vores læsere, kan du ligesom eksempelvis Skanderborg Kommune vælge at bruge vores avis som platform for dine budskaber. Vores salgsafdeling tager udgangspunkt i dit produkt og behov og kan hjælpe dig med den helt rigtige rådgivning til, hvordan du brænder igennem med dit budskab.


Se mere på vores hjemmeside: www.lokalavisenskanderborg.dk